Hvilken computer skal jeg vælge?

Der er computere i mange forskellige prisklasser. Hvis det eneste man bruger sin computer til er at tjekke mails engang i mellem og skrive en statusopdatering på Facebook i ny og næ, er der ikke behov for et monster af en maskine. Her kan man godt nøjes med en ret billig computer, hvad enten det er en stationær eller en bærbar. Spiller man krævende spil eller redigere videoer – måske samtidig med noget andet, er det vigtigt med en computer, der bærer på et godt grafikkort, og en der har en fornuftig mængde RAM.